Mottaker: | LUDVIG JOSEPHSON |
Datering: | 9. april 1885 |
Sted: | ROMA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære herr Josephson!
I disse dage har jeg fra Stockholm modtaget meddelelser og en mængde tidninger, som med en ganske uvanlig samstemmighed udtaler sig om opførelsen af «Brand» på Nya teatern.
Stykkets opførelse kom mig uventet og overraskende; jeg vidste ikke at den var så nær forestående; jeg begyndte allerede at frygte for at den var udsat til næste år.
Så meget større var derfor også min glæde da jeg modtog Deres og min søns telegrammer og deraf erfarede at Deres modige – ja, jeg kan vel gerne sige forvovne foretagende var bleven kronet med en så afgjort sejr.
Tillad mig derfor at sende Dem min hjerteligste og venskabeligste tak fordi De atter har sat Deres overlegne evner og dygtighed som teaterstyrer ind på et foretagende, som endnu en gang knytter vore navne sammen i vor dramatiske kunsts historie. Det er ikke første gang at vi står således, og jeg har det håb, at det heller ikke blir den sidste. Jeg har nemlig fremdeles i hovedet en hel hob digteriske galskaber, som jeg nok tror der kan gøres ganske bra
skuespil ud af.
Og så må De ligeledes overbringe min bedste tak og hilsen til samtlige medvirkende ved Nya teatern, – først og fremst til herr Hillberg, uden hvem De vel neppe var gåt i værk med opførelsen i denne vinter.
Gid jeg kunde sende en lignende tak til Stockholms teatersøgende almenhed og dets presse! Men det går nu ikke an. Jeg vil derfor kun sige Dem at al den varme tilslutning, jeg nu har fåt et nyt vidnesbyrd om, har for mig været en stor glæde. Den har hos mig udvisket indtrykket af alle de kolde uforstående øjne, som De nok selv erindrer fra et visst andet sted i det høje Norden.
Gid lykken må følge Dem der, hvor De nu virker! Lev vel for denne gang!
Deres hengivne
Henrik Ibsen.
P. S. For det til justitsråd Hegel indbetalte honorar takkes forbindtligst.
H. I.